Fakta om Varde
Varde har godt 14.000 indbyggere og byder derfor på en stor buket af muligheder for tilflyttere.
Der er både god mulighed for at finde job i selve Varde eller med en rimelig kørselsafstand til for eksempel Esbjerg, Skjern eller Kolding. Boligmæssigt kan du både finde lejeboliger samt byggegrunde, mindre huse eller større villaer. I din fritid kan du udfolde dig sportsligt, musikalsk eller kreativt i en af byens mange foreninger eller andre tilbud, og er du vild med naturen, så slynger åen og Nationalpark Vadehavet sig helt ind i byen. Du kan også shoppe både til hverdag og fest i de hyggelige gågader eller i en af Vardes mange specialbutikker.
I løbet af året kan du nyde et væld af arrangementer og aktiviteter som Open Air, sommerspil, middelalderfestival, Varde Å-dag, open by night og meget mere.
Afstande til andre byer:
- Esbjerg: 23 minutter
(19 km) - Skjern: 33 minutter
(38 km) - Grindsted: 34 minutter
(36 km) - Vejen: 36 minutter
(50 km) - Vejle: 63 minutter
(97 km) - Herning: 60 minutter
(72 km)

Fritid og foreninger
I Varde bugner det med fritidstilbud, og den vestjyske foreningsånd lever i bedste velgående. Om du vil gå i løbeklub, cykle mountainbike, gå til svømning eller vandaerobic, dyrke kampsport, fodbold, håndbold, skydning eller noget helt tredje, så er der en god sandsynlighed for, at du kan det i Varde. Der er også Musik- og Billedskole samt teaterforening, hvor dine børn kan gå til teater, og Varde Å byder på et paradis for tilhængere af kajak, kano, roning, SUP og lystfiskeri.
Nogle af årets store tilløbsstykker er Open Air i Arnbjerg Parken, sommerspillet under åben himmel og arrangementer som Varde Å-dag og Middelalderfestival.
Foreninger i Varde:


Varde som by
Butikker og erhverv
Varde har med sin størrelse et flot udbud af indkøbsmuligheder. Hverdagens fornødenheder kan du handle i de store varehuse Kvickly og Føtex eller slå vejen forbi Coop 365 discount, Løvbjerg, Netto, Rema 1000 eller Lidl. Der er også specialbutikker med slagtervarer, bagerbrød, vin- og delikatesser samt meget mere. Du finder også flere store genbrugsbutikker i Varde.
Har du lyst til en shoppetur, er der Varde idylliske gågader med fristende butikker og caféer og restauranter. Gågaderne mødes på Torvet, hvor vardenserne flokkes til en øl, når solen skinner.
Børnefamilier
Skole og børnepasning
I Varde er der to folkeskoler samt en specialskole. Alle tre skoler ligger i lækre nybyggede lokaler. Der er også pasningsgaranti i Varde Kommune, og i Varde by finder du et væld af dagplejere, vuggestuer og børnehaver, så du ikke vil have langt fra din bopæl.
Skoler og ungdomsuddannelser:

”Der er jo pasningsgaranti og et stort udbud af daginstitutioner i Varde, og det har fungeret fantastisk. Vi har benyttet os af dagplejemor, og Svends børnehave ligger bogstavelig talt lige rundt om hjørnet.”
– Kasper Rahbech
Erhverv Jobmuligheder
Varde har et stærkt erhvervs- og handelsliv med butikker til hvert et behov, mange små iværksættere samt større industrielle arbejdspladser som FiberVsion, Skylight og Titan Wind Energy. De mange turister, der især i sommerhalvåret indtager kystområdet i kommunen, skaber også mange jobs.
Finder du ikke arbejde i selve Varde, ligger byen placeret, så du for eksempel kan nå til Esbjerg på omkring 20 minutter, motorvejen på ti minutter samt Billund og Kolding på 45 minutter.


Boliger i Varde
I Varde bor der mange forskellige mennesker, og det afspejles i udbuddet af boliger. Her finder du både det gode førstegangskøb til den nye lille familie, huset med mange kvadratmeter til den sammenbragte familie eller liebhaveri til den kræsne køber. Der er også mange forskellige lejeboliger, alt efter hvad man har behov for.
Ønsker I at bygge, er der flere områder i Varde, hvor der skyder nye huse op hele tiden, og hvor der fortsat kan findes en ledig grund.
Drømmer du om at bygge selv?
Find Byggegrunde til salg
Vil du se boliger til salg?
Besøg Boliga.dk
... eller søger du lejebolig
Besøg Varde Bolig Administration
Besøg Bolig Syd Vest
Besøg Arbejdernes AndelsBoligforening
Byrepræsentanter


